HVIDERUSLAND: Anarkister i opstanden mod diktaturet – et interview***

Som svar på et præsidentvalg, der i det store hele anses for at være manipuleret med, er en stor protestbevægelse fra natten til søndag d. 9. august brudt ud i Hviderusland imod Aleksandr Lukasjenko, som er den tyran, der har styret landet i et kvart århundrede. Politiet har arresteret tusindvis af mennesker, skudt mod dem og myrdet demonstranter. Fra søndag til tirsdag [d. 9.–11. august 2020, red.] lukkede Lukasjenkos regering tilsyneladende internettet og fastnettelefoner ned i håb om at dæmpe protesterne, mens man hævdede, at det var udefrakommende kræfter, der havde forårsaget afbrydelsen. Den hviderussiske oppositionskandidat Svetlana Tikhanovskaja blev tilbageholdt og tilsyneladende tvunget til at læse et manuskript op, som erklærede, at Lukasjenko havde vundet valget, og opfordrede folk til at “adlyde loven” og holde sig væk gadeprotesterne, før hun flygtede til Litauen. På trods af dette fortsætter protesterne. I en sammenhæng, hvor staten har slået ned på enhver form for politisk opposition, er anarkister blandt de eneste organiserede grupper, som stadig er i stand til at deltage i demonstrationerne på gaden. For at forstå de begivenheder, der udspiller sig, har vi interviewet flere anarkister fra Hviderusland.


Af hydra Bøger

Om Hydra Bøger

Hydra Bøger er et anarkistisk forlag, der startede i 2011 med nyudgivelsen af Alexander Berkmans Anarkismens ABC. Siden da har vi også udgivet bogen som lydbog, som kan findes på bl.a. Spotify og iTunes, og til efteråret udkommer der nye udgivelser.

Hydra Bøgers formål er at øge tilgængeligheden af anarkistiske, antiautoritære og progressive tekster på dansk, bl.a. ved oversættelse, produktion og udgivelse af sådanne tekster på frivillig og non-profit-basis. Find vores udgivelser gratis på vores hjemmeside www.hydrabooks.dk eller følg os på Facebook: @hydrabooks.dk

Oversat fra Belarus: Anarchists in the Uprising against the Dictatorship – An Interview af CrimethInc. (d. 12. august 2020): https://crimethinc.com/2020/08/12/belarus-anarchists-in-the-uprising-against-the-dictatorship-an-interview

Vi har interviewet medlemmer af det hviderussiske anarkistiske forlagskollektiv Pramen, og for at sørge for, at vi fik et velafrundet perspektiv, har vi også søgt svar fra en anden mangeårig hviderussisk anarkist, der udtalte sig med krav om anonymitet. I den følgende diskussion dykker de ned i baggrunden for den aktuelle krise, de beskriver hvordan man kan organisere sig i et repressivt diktatur, og de reflekterer over oprørets mulige udfald. 

Interview

Giv os en kort oversigt over den moderne anarkistiske bevægelses historie i Hviderusland.

Pramen: Som nogle af jer måske har hørt, blev den anarkistiske bevægelse ødelagt i Sovjetunionen. Bevægelsens genfødsel fandt sted i slutningen af den sovjetiske æra. I 1990’erne spillede anarkister en vigtig rolle i visse græsrodsbevægelser med fokus på økologi, arbejdskampe og andre emner. Siden da har anarkister organiseret sig i Hviderusland med forskellige op- og nedture. Der er mindst fem organiserede anarkistiske kollektiver: Anarchist Black Cross, Pramen, Food not Bombs, Volnaya Dumka-biblioteket og The Really Free Market-initiativet. Alle håndterer forskellige opgaver inden for bevægelsen – fra anti-repressionsarbejde til organisering af aktioner på gadeplan. Bortset fra disse organiserede grupper er der flere velrenommerede blogs, der støtter den anarkistiske bevægelse. Derudover har en lille gruppe aktivister organiseret et trykkerikooperativ, der har eksisteret i tre år nu.

Der har været mange skuffelser siden 2017. På det tidspunkt var forventningerne høje, idet et momentum imod Lukasjenko voksede. Men så blev opstanden knust, og alt vendte tilbage til normalen igen. En masse mennesker som sad indespærret i fængsler, kom knækkede ud på den anden side; for mange anarkister var normalen ikke mere mulig, da ransagninger, detention og psykologisk pres fortsatte. Nogle af de aktive mennesker var nødt til at forlade landet på grund af problemer med statsapparatet.

På trods af skuffelsen og de hårde slag, fortsatte anarkisterne imidlertid med at organisere sig. Bevægelsen er ingenlunde stor – rundt omkring i landet er der måske omkring 100 organiserede anarkister. Tilføj et par hundrede flere mennesker, der er sympatisører, og det er det – ud af et land på 10 millioner mennesker. Begivenhederne i 2017 ramte dog også med et hårdt slag de organiserede liberale og nationalistiske grupperinger; de var ikke stærke før det, og efterfølgende stoppede de fleste oppositionspartier al gadeaktivitet. Siden 2017 er anarkister sandsynligvis den eneste aktive styrke, som stadig agiterer på gaden.

I vores kollektiv udfører vi medie- og agitationsarbejde. Andre grupperinger organiserer offentlige arrangementer med en antikapitalistisk og antiautoritær retning.

Det er også vigtigt at nævne, at når det gælder klasse, rummer den hviderussiske anarkistiske bevægelse ikke mange studerende. Den er primært sammensat af forskellige dele af arbejderklassen.

 

Hvordan er anarkister fortsat med til at organisere sig i Hviderusland på trods af repression? Har I nogle råd til anarkister i andre dele af verden, som ikke har oplevet den samme undertrykkelse endnu – men som kan komme til at opleve den i de kommende år?

Pramen: Anarkister i Hviderusland har benyttet sig af en masse interessante taktikker de seneste år. Først og fremmest gik de fleste af de venstreradikale kollektiver fuldstændig under jorden. Ingen kan få at vide, hvem der med i vores kollektiv for eksempel. Den samme regel eksisterer i andre grupper. Vi organiserer visse fælles aktioner sammen – for eksempel protesterne lige nu – men alle deltager på gaden som individer eller som affinity-grupper, ikke i en organisationsstruktur. Dette komplicerer samarbejde mellem grupper, men det beskytter os fra at ende i en situation, hvor en stikker i én gruppe kender til hele bevægelsens infrastruktur.

Anarkistiske aktioner på gaden har en tidsbegrænsning – den maksimale tid vi har, inden politiet kommer, er normalt omkring 10-15 minutter.

At arbejde under jorden gør det svært at integrere nye mennesker i bevægelsen. Derfor fungerer nogle af grupperne som indgangspunkter for anarkister – for eksempel kan alle deltage i en punkkoncert og gennem det lære, hvordan man kan gå ind i den organiserede anarkistiske bevægelse et skridt af gangen.

Det er dog også vigtigt at nævne, at visse mennesker trådte ud af undergrunden for at fungere som offentlige personer. De giver interviews, taler med medierne og laver YouTube-videoer om forskellige emner. De oplever jævnligt problemer med politiet, men det ser ud til, at der er visse ting, man stadig kan udtrykke sig om. Det kan være problematisk at opfordre til revolution, men at opfordre til direkte demokrati og decentralisering af magt synes at være i orden.

Den mangeårige tilstedeværelse af Anarchist Black Cross i Hviderusland har understreget en vigtig pointe: Du kan stole på dine kammerater, ikke kun når du laver direkte aktioner eller deltager i protester, men også når du ender i fængsel. Dette er en vigtig psykologisk faktor, som gør bevægelsen stærk.

Selvfølgelig er dem, der slutter sig til anarkisterne, opmærksomme på risikoen for repression allerede fra den første dag. Så de er ikke ligefrem gennemsnitlige studerende, som har besluttet sig for at blive involveret i politisk arbejde, når de tilfældigvis har tid i overskud. Deltagerne er klar over, at de kan ende i fængsel selv for smålting. Og man organiserer sit liv efter det:

  • Man lærer, hvordan man holder sin lejlighed renset, så der ikke er noget i den, som kan bruges imod én.
  • Man underviser og lærer om sikkerhedskultur – både fysisk og virtuel.
  • Man lærer sine kammerater at kende i vanskelige situationer, og dette skaber bånd, der er stærkere end stål.

 

Hvordan er bevægelsen omkring præsidentvalget i august i Hviderusland sammensat? Hvad er deltagernes politiske forhåbninger? Hvordan er magtbalancen imellem dem?

Pramen: Denne valgrunde er noget lort. Mange oppositionspolitikere var faktisk imod hovedplanen for protesterne. De opfordrede folk til at blive hjemme og vente på et bedre tidspunkt til oprør. Mange fra de ældre generationer var instrueret i at blive hjemme og ikke reagere på nogen provokationer.

På den anden side blev det vakuum, der blev skabt af denne politiske beslutning, fyldt med bloggere, mindre grupper og Telegram-kanaler. Som følge heraf flyttede mulighederne for handling sig fra de politiske partier til folket. I sommers blev bevægelsen imod Lukasjenko så stor, at anarkister blot udgjorde en lille bitte del af alle de ting, der skete.

Og det, der foregik, var ikke forbundet med klare politiske krav. Der var ikke bygget politiske eller økonomiske platforme om valgene, som krævede privatisering eller nationalisering eller noget som helst andet i den stil. I stedet organiserede folk sig mod diktaturet – for at rive det ned. Så enkelt er det. Og dette enkle fremstød drog mange mennesker til sig. I dag er frustrationen over Lukasjenko større end nogensinde. I øjeblikket har ingen politiske organisationer eller partier været i stand til at udnytte dette oprør.

Så indtil videre kan det folkelige oprør mod Lukasjenko stadig gå i en hvilken som helst retning, afhængig af hvem der er til stede på gaden.

Samtidig er det værd at nævne, at der er opfordringer til direkte demokrati på visse større medieplatforme. I det mindste forstår nogle mennesker i Hviderusland, at Lukasjenko er en diktator, men diktaturet er en kompliceret maskine. Hvis vi bare overdrager denne maskine i hænderne på en anden præsident, kan scenariet meget vel gentage sig selv.

Anonym: Hvideruslands politiske liv er blevet ødelagt af tiden med autoritær magt. De eksisterende partier eksisterer kun for at eksistere – folket kender dem knap nok, og de stoler ikke på dem.

Derfor lyder en velkendt joke: Hvis du nogensinde føler dig ubrugelig, skal du bare huske på, at der er en premierminister i Hviderusland. Politiske partier spiller ikke nogen rolle her. Gængse politiske modeller for beslutningstagning virker ikke her.

En af de ting, der forenede folk og hjalp dem med at skabe en magtfuld bevægelse, var nok den nærmest apolitiske karakter, som kampen mod præsidentvalget har haft. Folk så noget andet end det sædvanlige klovneri. Tikhanovskaya – Lukasjenkos største rival ved dette valg – dukkede op ud af ingenting som en husmor, der overtog valgkampen fra sin fængslede mand, og hvis eneste politiske program var at organisere retfærdige valg, et halvt år efter hun var blevet præsident. Efter at have overlevet 26 år i en “velfærdsstat”, tror folk ikke længere på socialisme. Efter den langvarige sovjetiske periode og den fortsatte pro-kommunistiske retorik på TV og i hverdagen, er folk skeptiske over for kommunisme. Det, som folk vil, er at sætte stopper for undertrykkelsen – både den ideologiske og den økonomiske, men først og fremmest den økonomiske. De er overhovedet ikke engageret i politik. Der er nogle politiske aktører bag disse begivenheder, men de er nærmest usynlige.

Desværre kan vi næsten sige det samme om anarkister – på grund af et meget lille antal af anarkister og deres fokus på bevægelsens indre, kan anarkister ikke rigtigt overtage og lede protesterne. Jeg ønsker dog ikke på nogen måde at undervurdere det anarkistiske bidrag – på trods af et lille antal, har anarkister formået at påvirke protesterne ved at tilføre nye tilgange og teknikker.

Vi har hørt, i det mindste ifølge en reporter fra Belsat TV, at anarkister spillede en vigtig rolle i protesterne d. 9. august i Minsk. Er det rigtigt?

Pramen: Anarkister spiller en ganske vigtig rolle i denne denne protest. Vi ser organiserede affinitygrupper, som bygger barrikader, som forsøger at få større grupper af mennesker til at bevæge sig rundt omkring i byen og til at bekæmpe politiet, hvor det er nødvendigt. 

Men selv det bliver overskygget af den kreativitet, som folket viser på gaden. Det, vi kalder affinitygrupper i den anarkistiske bevægelse, er noget, som naturligt eksisterer i samfundet – venner går sammen til protester og ofte taler de på forhånd om, hvad de vil gøre. Så vi ser en masse unge mennesker, der ikke er knyttet til nogen politisk strømning, kæmpe mod politiet på barrikaderne.

Hvad angår strategien … Hovedmålet er ganske simpelt – at vælte diktatoren. Ved at deltage i protesterne, ved at sprede idéerne om horisontal organisering og decentralisering. Selv under sammenstødene deler folk stadig løbesedler ud til demonstranterne bag i mængden. Der er en tro på, at hvis folk lykkes med at vælte Lukasjenko uden hjælp fra politikere og store ledere, vil det være et stort slag mod autoritære tendenser i landet. Det vil også give et enormt løft til selvorganisering og solidaritet i dette samfund.

Alle er med på, at denne revolution ikke kommer til at være libertær. Vi kommer ikke til at vælte staten. Som anarkister kan vi imidlertid prøve at skubbe vores idéer frem så hårdt som muligt, så vi kommer ud på den anden side med mere momentum for frihed.

 

Hvad er de forskellige scenarier for, hvordan dette opgør mellem Lukasjenko og demonstranterne kan udspille sig?

Pramen: Vi håber udelukkende på ét scenarie – at Lukasjenko er færdig. Afhængig af graden af vold, kunne han blive dræbt, eller folk kunne blot barbere hans overskæg af. Eller han flygter måske – det er det, der er sket med de fleste af hans venner fra Østblokken, som er blevet væltet. Det er det scenarie, vi alle kæmper for.

Der er et andet scenarie: At Lukasjenko forbliver. I dette tilfælde vil der være massiv repression, efter protesterne er aftaget. Hundreder af mennesker vil blive retsforfulgt og dømt til mange år i fængsel. Listen af politiske fanger vil vokse meget hurtigt. anarkister vil helt sikkert være iblandt dem.

Undertrykkelsen vil ødelægge ethvert politisk liv i landet. Alt det, der kan udgøre en trussel mod regeringen, vil blive ødelagt. Det er ikke klart, om den anarkistiske bevægelse vil overleve denne repression, idet de fleste af grupperne rent faktisk tilhører bevægelsen.

Bevægelsens sammenbrud vil sende det hviderussiske samfund på tilbagegang. Mange mennesker vil uden tvivl flygte fra landet. I mangel på politisk og socialt pres, vil den økonomiske krise få folks indkomst til at falde og skabe endnu flere udfordringer for den arbejdende del af befolkningen.

Men vi ønsker ikke at tænke på det værst mulige scenarie, for vi kæmper for det bedst mulige scenarie – og vi ved alle, at der ikke er nogen vej tilbage.

 

Hvordan vil Tikhanovskajas afgang påvirke bevægelsen?

Anonym: Folk kæmper mest for sig selv, for deres frihed og deres liv. Nogle mennesker ser hende stadig som en præsident i eksil. Nogle har aldrig rigtig interesseret sig for hende. Men det, som alle interesserer sig mest for i øjeblikket, er, hvad der sker med dem, der er blevet fængslet, samt ansvaret for at fortsætte kampen for dem, der ofrede deres liv eller helbred. Så jeg tror, at alt afhænger af folks gejst – af om de er klar til at holde gang i kampen på trods af al den vold og grusomhed, som de oplever lige nu.

Vi har set, at Rusland ikke helhjertet har støttet Lukasjenko i denne situation. Hvordan ser du Putins strategi på det punkt? Hvad vil være konsekvenserne for Rusland og andre steder i regionen, hvis demonstranterne tvinger Lukasjenko væk fra magten?

Pramen: Det er ikke tydeligt, hvad der sker i Putins hoved. Det kan være, at han blot venter på, at Lukasjenko svækkes for at indgå en aftale, som vil reducere Hviderusland til en slags vasalstat. På samme tid er Putin virkelig skuffet over det, der sker i Ukraine og Syrien – hans politiske analytikeres planer fungerer ikke, som han havde forventet. I sidste ende er der ikke noget, der forhindrer ham i at lade den russiske hær marchere ind i Hviderusland og erklære, at det nu er en del af Rusland.

Putin har leget med Lukasjenko i lang tid med den hensigt at genindlemme Hviderusland i den russiske stat. Dette er aldrig rigtig lykkedes, så der kan være en politisk beslutning om ikke at støtte Lukasjenko for at prøve at navigere i begivenhederne på en klog måde. Lige nu er det sådan, at hvis Putin støtter Lukasjenko med alt, hvad han har, og Lukasjenko alligevel taber, vil det hviderussiske samfund vende sig fuldstændigt mod Moskva. Så for Putin kan det være en god taktik at opretholde afstand, indtil tingene klarer op.

Anonym: Putin var en af de første, der lykønskede Lukasjenko med sejren og bekræfte resultatet af præsidentvalget. I sin meddelelse opfordrede han til at styrke samarbejdet mellem de to lande. Lukasjenkos position er i øjeblikket meget svag. Med den brutalitet, han brugte under valget, mistede han enhver form for støtte og diplomatisk indflydelse hos EU. Nu har han brug for støtte fra sin storebror mod øst. Dette er en meget gunstig situation for Rusland. Uden yderligere udgifter kan Rusland udstrække sin indflydelse over Hviderusland. Det ser ud til, at Putin vil gøre alt, han kan, for at holde Lukasjenko ved magten, herunder at sende militære styrker for at slå protesterne ned.

På samme tid: hvis protesterne tvinger Lukasjenko af magten, er der for mange faktorer at tage i betragtning til at kunne foretage nogen som helst prognoser. Scenariet skifter fra militær intervention og invasion til, at Rusland anerkender den nye situation i Hviderusland uden at gribe ind.

Er der noget, du gerne vil sige til selvudnævnte “anti-imperialister” i Vesten, der støtter Lukasjenko?

Pramen: Jo … Det kunne blive et langt svar. For eksempel kunne vi forklare, at Lukasjenko er en del af det imperialistiske russiske projekt i denne region. Han bliver støttet af Moskva for sin loyalitet over for Kreml – og der er intet “anti-imperialistisk” i at have en præsident, som er ved magten på grund af velvilje fra det imperium, som har magten i regionen. Jeg tror, at den slags kritikere, som du beskriver, også godt kan lide de sociale goder, som staten angiveligt tilbyder i Hviderusland. Hvis du imidlertid undersøger det ordentligt, vil du opdage, at Lukasjenko faktisk er den, som i årevis har ødelagt de sociale programmer i dette land, samtidig med at han har forhindret folk i at engagere sig i nogen som helst form for selvorganisering. Vi kunne fortsætte med at forklare tingene i timevis.

Men ved du hvad? Autoritære venstreorienterede hører ikke argumenterne. De er troende. De tror på deres “sandhed” på samme måde, som nogle mennesker tror på en religion. Uanset hvor mange gode pointer, du kan føre frem, vil de fastholde deres oprindelige position.

Så vi kan gå til det korte svar: “Go fuck yourself”. Men du kan stadig læse mere konstruktive ting på vores hjemmeside. 🙂

Anonymous: Hvis Lukasjenko havde chancen for det, ville han opbygge sit eget imperium. Hvis du kunne forstå hans taler, ville du indse, at han lider af storhedsvanvid – eller “lider” er højst sandsynligt det forkerte ord, for han nyder det. Der er overhovedet intet anti-imperialistisk ved denne politiske skikkelse på nogen mulig måde.

 

Vi har set nogle “anti-imperialister”, der hævder, at bevægelsen i Hviderusland består af fascister. Der florerer beskyldninger om, at det flag, mange demonstranter flager med, er forbundet med den nazistiske besættelse af Hviderusland.

Anonym: Den første dokumenterede brug af det hvid-rød-hvide-flag (WRW) går tilbage til det fjortende århundrede. Det bruges i dag som et symbol på hviderussisk selvbestemmelse i opposition til det moderne statsflag og i opposition til Lukasjenkos Hviderusland, idet Lukasjenko var den, der beordrede skabelsen af det, der i øjeblikket er det officielle flag for Hviderusland.

Jeg forstår godt, hvor det argument, der forbinder flaget med nazister, stammer fra. Der var en meget kompliceret situation under de tyske fascisters besættelse af Hviderusland under Anden Verdenskrig. Hviderusland blev på det tidspunkt stærkt undertrykt af den sovjetiske regering, som prøvede at ødelægge den hviderussiske nationale identitet. For eksempel indførte den sovjetiske regering i 1933 en brutal og uberettiget reform af det hviderussiske sprog, hvor alfabetet blev ændret fra det latinske alfabet (et alfabet, der ligner det polske) til kyrillisk. Mange mennesker oplevede undertrykkelse. Under disse forhold skete det, da den tyske hær nærmede sig og den sovjetiske regering i panik evakuerede, at nogle folk prøvede at skabe et såkaldt hviderussisk centralråd. De var kollaboratører, selv om deres motiver ikke var at støtte de tyske nazister og byde dem velkommen, men at gribe chancen for at skabe en national suveræn instans. Rådet eksisterede i mindre end to år. Folk, der bruger WRW-flaget i dag, er ofte ikke engang klar over disse historiske begivenheder. WRW-flaget er et nationalt flag, der i historiens løb er blevet brugt af mange revolutionære gennem forskellige tiders undertrykkelse, og hviderussere forbinder det ikke med de tyske nazister.

Jeg ville drage en parallel til Kurdistan. Der findes et nationalflag for den syriske stat og det syriske regime – og så er der Kurdistans flag. På samme vis har vi Lukasjenkos flag – som kun er blevet brugt under hans præsidentskab, så folk undgår at bruge det, særligt i denne kamp, hvor alt handler om at afsætte ham – og det nationale og historiske flag, som er hvidt-rødt-hvidt.

Der er helt sikkert mennesker i demonstrationerne med en lang række af forskellige synspunkter. De fleste af dem definerer overhovedet ikke sig selv politisk. Når minearbejdere strejker, fordi de ikke er enige med den korrupte stats regering og den udnyttelse, som deres chefer er involveret i, prøver vi så at bestemme deres nøjagtige politiske identitet som kommunister, anarkister eller liberale? At forsøge at definere denne enorme skare af hundrede af tusinder af mennesker, som har lidt gennem ydmygelse, udnyttelse og undertrykkelse i det seneste kvarte århundrede, virker på mig latterligt. For mig er det der én åbenlys fascist: Lukasjenko.

 

Hvad kan anarkister i andre dele af verden gøre for at støtte kammerater i Hviderusland? Er der konkrete strukturer, hvor man kan støtte dem, der står over for repression lige nu? Er der trykpunkter, som international solidaritet kan fokusere på?

Pramen: Lav solidaritetsaktioner. En masse solidaritetsaktioner. Send os billeder af jeres solidaritetsaktioner. Støtte udefra giver ikke alene inspiration til anarkistiske hjerter, men til hjerterne hos alle dem, der går på gaden. Folk ser, at de ikke er alene. Efter at have læst denne tekst, skal du bare gå ud og male et helt simpelt banner, samle dine kammerater og tage et billede. Dette billede vil højst tage et par timer at lave.

Hvis du har mere tid og energi – så vær kreativ. Hviderusland er en kapitalistisk stat. Der er rigtig mange ambassader og andre punkter, der repræsenterer den hviderussiske stat. I 2010 i Rusland besatte dristige anarkister den hviderussiske ambassade. Dette kan være én af idéerne på bordet. Vær kreativ – og gennem din kreativitet vil vi kunne se, at du er oprigtig i din solidaritet!

Og hvis du er teknisk kyndig, skal du begynde at hjælpe os med vores problemer med internettet. I Hviderusland kan folk med penge meget nemmere få adgang til internettet i disse dage end græsrodsaktivister kan. Gratis VPN og andre løsninger fungerer ikke, og vi har brug for en masse hjælp med det her, for mangel på internet bremser en masse organisatoriske bestræbelser.

Anonym: Selvom det nok ikke er realistisk, ville den bedste støtte være at komme og hjælpe os ved at deltage direkte i protesterne. Vi har brug for modige og beslutsomme mennesker på vores side. En anden måde er at dele erfaringer og idéer med vores demonstranter – vi har brug for din fantasi og kreativitet!

Vi har også brug for hjælp til at udbrede information – mange mennesker ved ikke meget om Hviderusland og den faktiske situation her. Virkeligheden, mentaliteten og tankegangen er anderledes i den post-sovjetiske kontekst, og det former kampen her. Meget ofte kan folk ikke forstå forskellene mellem det politiske liv her og i Vesten.

Sidst men ikke mindst kunne I organisere masseprotester i jeres egne lande. Vi er alle forbundet. Det, vi først og fremmest på ethvert tidspunkt har brug for, er den internationale kamp.

Du kan også støtte os gennem det hviderussiske Anarchist Black Cross.

Nævn gerne de hjemmesider og sociale medier, som folk bør følge for at få pålidelige nyheder om, hvad der sker i Hviderusland, især fra et anti-autoritært perspektiv.

Pramen: Hjemmesider, du kan følge:

www.pramen.io – anarkistisk mediekollektiv

www.abc-belarus.org – Anarchist Black Cross Hvideruslan

Begge rummer tekster på engelsk; andre kollektiver skriver kun på russisk på de sociale medier. På disse hjemmesider kan du finde links til tilstedeværelse på de sociale medier. Vi gør vores bedste for at holde folk opdaterede!

Hvad angår privatpersoner, kan du for eksempel følge @bad_immigrant på Twitter eller chaos.social på Mastodon. Han tweeter på engelsk om situationen lige nu.

Følg hashtagget #belarus på dine sociale medier. Indsæt russiske tekster i DeepL [oversætningstjeneste, red.], og du burde få læsbare resultater.

Doner til ABC Hviderusland, for der er allerede over 5.000 mennesker, der er blevet tilbageholdt, og ingen ved, hvor mange flere der snart vil være.

Og lad os håbe, at Lukasjenko om et par dage falder, og at der vil være en kæmpe fest, hvor vi husker vores døde og fejrer de levende!

Vi ses på barrikaderne, kammerater!

Anonym: Lige nu er der også en masse Telegram-kanaler, hvor folk poster videoer og fotos i realtid fra hverdagsprotesterne. Dette er ikke anarkistiske rum, men de kan hjælpe med at give et billede af, hvad der foregår på gaden lige nu:

Der er ikke flere tekster