Teateranmeldelse: Amerika på Nørrebro Teater***

Da den 16-årige Karl Rossmann stævner ind i New Yorks havn bliver han bjergtaget af Frihedsgudindens vælde, men noget er ikke som det skal være: I stedet for en fakkel, holder hun et solglinsende sværd i udstrakt hånd. I det samme forstår man at Friheden ikke vil lyse i de mørke timer og håbløse, men i stedet står klar til at hugge en ned det øjeblik man vakler. Sådan begynder både roman Amerika af Franz Kafka fra 1927 og Nørrebro Teaters dramatisering af romanen instrueret af Nikolaj Cederholm.


Af O.T

Amerika

Spilletid:
27. SEP. 2019 — 03. NOV. 2019
Tir-fre kl. 20.00
Lør-søn kl. 15.00

Sted:
Nørrebro Teater
Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed:
Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. Pause
Billetter fås fra 75 kroner.

Karl bliver sendt til Amerika af sine forældre efter at en tjenestepige har voldtaget ham og nedkommet med hans barn. I det fremmede og mystiske land kæmper Karl for at få tilværelsen til at hænge sammen, men på hvert gadehjørne står nye mennesker klar til at udnytte eller udskamme ham. Kafkas roman er en tragikomisk fortælling, der svinger imellem dybtfølte passager og lattervækkende groteske beskrivelser. Cederholm har valgt at lade den groteske humor være det bærende element og har dertil tilføjet en god portion slapstick comedy i bedste Charlie Chaplin stil. Teateropsætningen følger romanens overordneret fortællingen, men sproget er blevet moderniseret og der er blevet taget store friheder i fortolkningen af scenerne. De centrale temaer består dog, kapitalismens undertrykkelse, seksuelle overgreb og den uretfærdige behandling af immigranter, og er lige så relevante i dag, som de var for hundrede år siden, hvilket gør forestillingen til et spændende bekendtskab.

Skuespiller Nicolai Jørgensen er henrivende som den 16-årige Karl Rossmann. Han indfanger den unge mands frejdige og energiske træng til livet, men samtidig også den sårbarhed og angst, der følger af at være i et fremmed land, med ar på sjælen og et savn efter sine forældre. Hans komiske timing og underfundige betoning af replikkerne får flere gange en til at hoppe i sædet af grin. Jørgensen bliver hjulpet godt på vej af velskrevne dialoger, som sender bølger af latterudbrud gennem salen. Musiker Thomas Hamilton leverer live-musik på rigtige instrumenter gennem hele forestillingen. Disse er synlige på scenen, og er med til henholdsvis at understøtte og skabe kontrast til skuespillet. Dette i form af fine korarrangementer, samt underlægningsmusik via lydeffekter der understøtter slapstick elementerne. Line Becks kostumer er fantastisk fantasifulde og skarptskårne, hvilket bedrager til det munter helhedsindtryk. Som modvægt er Kim Witzels scenografi emmende af ægte kafkask stemning. De grå farver og endeløse rækker af døre, som på forvirrende vis fører ingen steder og alle steder hen, er med til at skabe den underlæggende klaustrofobiske og ensomhedspræget tilstand, som Kafka er så kendt for.

I modsætning til bogen giver forestillingen ikke meget plads til egen fortolkning. Kapitalismens hegemoni er allestedsværende og fremstår som en nyttesløs kraft at kæmpe imod. Det er alles kamp med alle og selv de fattige vender sig mod hinanden i kæmpen om at forløse den amerikanske drøm. Dog bliver der givet nogen gode satiriske stikpiller, eksempelvis da Karl befinder sig på en pakkefabrik, hvor at han for at vide, at hilsner er blevet afskaffet for at spare tid. Det leder tankerne hen på Amazon og de forhold deres medarbejder lider under.

Et andet centralt tema er seksuelle overgreb. Et tema, som bogen kun antydede, men som Cederholm har valgt at udpensle i gentagne overgrebs – og sexscener. Et kunstnerisk greb, der indledningsvis fungere godt: Det viser Karls frygt for kvinder og andres manglende forståelse – Kan en mand blive voldtaget? HA! Desværre taber stykket fokus. På et tidspunkt bliver Karl udsat for en meget grænseoverskridende oplevelse, men i stedet for at bruge det til at underbygge hans karakter og temaet, så bliver det brugt til billige grin og bodyshaming. Efter den scene sad jeg selv med en rigtig grim smag i bunden.

Amerika på Nørrebro Teater garantere en et godt grin, og en fornøjelig oplevelse med stærke skuespilspræstationer, fine musikalske stykker og gennemarbejdet kostumer og scenografi. Desværre oplevede jeg at mange af de vigtige aspekter af Kafkas roman forsvandt i en overflod af slapstick humør og billige grin på bekostning af alvorlige og relevante emner.

 

 

Der er ikke flere tekster