InternationaltKvinders kamp og modstand forhindrer yderligere folkedrab!
Den 3 august 2022 kl.17.00 på Nytorv, mindes vi ofrene af det kvinde- og folkedrab på Ezidi folket i den sydlige Kurdisk-Şengal region med sorg og respekt. For otte år siden, i august 2014, dræbte Islamisk Stat (ISIS) og deres allierede tusindvis af Ezidier på de mest grusomme og brutale måder, på kun få uger. Over 7,000 kvinder og børn blev bortført. Mange af disse kvinder og piger blev på systematisk vis voldtaget og solgt som slaver i specielt etablerede slavemarkeder. I dag er der omkring 2,800 som stadig er savnet.
Ezidi samfundet i Şengal har overlevet det folkemord, som ISIS foretog i 2014, med mange tab og de bliver stadigvæk, gentagenge gang, mål for angreb af især den tyrkiske stat. Eksistensens og friheden af Ezidi folket er en direkte torn i øjet på Erdogan og hans imperialistiske dagsorden. Dette afspejles tydeligt i de nuværende trusler, som aftalen udgør. (Aftalen som blev forhandlet d. 9 oktober 2020 mellem den irakiske stat og Kurdistan Regional Government, KRG.) Denne aftale blev også forhandlet på instrukser fra USA og Tyrkiet, uden at indblande Ezidi folkets regering, og har til formål at ødelægge deres (Ezidierne i Şengal) selvadministration og selvforsvarsstyrker. Igen, bliver Ezidierne og deres ret til selvbestemmelse undertrykt på grund af koloniale interesser. Tilgengæld så gør Ezidi folket aktivt modstand. Opbygningen af deres egne demokratiske græsrodsstrukturer og forsvarsstyrker, er reaktionen på de inhumane massakrer begået af ISIS, og det 74. folkedrab/kvindedrab, som stadigvæk fortsætter i dag. Vi vil ikke lade os udryddes.
Vi vil ikke tillade at vores ret til selvbestemmelse bliver taget fra os. Opbygningen af vores egne demokratiske græsrodsstrukturer og forsvarsstyrker, er vores garanti for sikkerheden og overlevelsen af Ezidi samfundet og kulturen. Det er kun os der kan beskytte os, ved at visse solidaritet med hinanden og ved at blive en, organiseret, styrke.
Specielt som kvinder er det vigtigt at vi forener og organiserer os baseret på vores egen virkelighed for den nød til at kæmpe imod vores undertrykkelse, i alle aspekter a vores liv. Vi vil have et liv uden vold, med selvbestemmelse og frihed. Derfor kræver vi at Ezidiernes ret til selvbestemmelse bliver anerkendt og respekteret.
Det er tid til et værdigt liv!