KonfrontVores borgerforslag vil ganske enkelt gå ind og gøre alle godkendte fornavne tilgængelige for alle personer uanset alder og køn. Derfor vil det komme en række forskellige mennesker til gode, herunder især transpersoner i alle aldre.
Skrevet af gruppen Ny Navnelov Nu (@ny.navnelov.nu)
Vi ønsker at afskaffe kønsopdelingen af listerne over godkendte navne, så der bliver én liste over godkendte fornavne, som alle kan tage.
Vi ønsker at fjerne den kønsopdelte danske navneliste. Bevæggrunden for dette er todelt. Vore foreslåede ændringer tilgodeser den gruppe af mennesker, der ønsker at ændre navn, og dermed spare dem for smerte, ydmygelse og systemisk mistro, uden at personen også behøver ændre juridisk køn. Den anden bevæggrund er, at en sådan ændring vil give de danske borgere mere autonomi. Vi må allerede vælge vores mellemnavne som vi vil, fra begge de kønsbestemte lister, der er ingen grund til ikke at kunne det samme med fornavne. Det vil tilgodese mange af de borgere, som hvert år får afslag på navne ansøgninger, eksempelvis fordi navnet ikke er godkendt for alle køn.
Som det er nu, offentliggører Ankestyrelsen to navnelister af henholdsvis drenge- og pigenavne, hvorfra fornavne kan vælges uden godkendelse, hvis ‘navnets køn’ stemmer overens med ens juridiske køn.
Navne tillægges forskellige køn, på baggrund af stavemåden; eksempelvis er Ecco et mandenavn, mens Echo er et kvindenavn. Det er udelukkende mænd der må hedde Eddie, mens både mænd og kvinder kan hedde Eddy. Denne form for detaljeret kontrol af stavemåder og juridisk køn på fornavne er ressourcespild og vanskeliggør navneændring for personer, der bliver klemt af dansk lovgivning vedr. juridisk køn. Dette påvirker blandt andet trans- og kønsdiverse personer, specielt vil det hjælpe transkønnede børn, som pt. ikke har mulighed for juridisk at skifte køn før de er 18 år. Desuden personer der ønsker et navn fra deres familieophav, eller transnationalt adopterede der har mistet deres oprindelige navn. Endeligt også personer der ønsker at ændre måden deres navn staves på, eller ønsker et for- og mellemnavn, der er registeret på to forskellige kønnede navnelister.
Familieretshuset behandler årligt ca. 2000 navne ansøgninger, der er blevet afvist af kirkekontoret, anket af borgeren og derfor videresendt, og af dem afvises ca. 10%.
Det er en ydmygende oplevelse at skulle igennem ansøgnings- og ankeprocessen når man kæmper for sit eget eller sit barns navn. Der er mange forskellige borgere, der kommer i klemme i systemet som det er nu, fx:
Ivy-Oak er en nonbinær person, der ikke kan få lov til at hedde sit ønskede navn, fordi “Oak” er et drengenavn og ikke stemmer overens med deres CPR nummer. Hvis Ivy-Oak skifter juridisk køn, ville de få et tilsvarende problem, men med navnet “Ivy” i stedet for.
Ivy-Oak søgte om sit fornavn i oktober 2020 og sagen blev afsluttet 213 dage efter ansøgningen. I første omgang var der 5 måneders ventetid på, at sagen blev behandlet, hvilket endte med et afslag, hvorefter Ivy-Oak oprettede en klagesag hos Familieretshuset. Her blev navnet endnu en gang afvist og sagen blev efterfølgende overført til retten i Hillerød. Den 7. maj 2021 blev sagen prøvet i retten og Ivy-Oak fik endeligt afslag på sit navn. Samme aften søgte Ivy-Oak om at få lov til at hedde Ivy til fornavn og Oak til mellemnavn, i stedet for Ivy-Oak til fornavn.
Det blev godkendt på under 48 timer.
En nonbinær person med rødder i Tyrkiet og ønskede at udskifte sit navn (som forældrene havde valgt) til et andet tyrkisk navn. Ifølge Ankestyrelsens liste over godkendte navne, passede navnet ikke med deres juridiske køn og derfor blev fornavnet i første omgang afvist.
Herefter valgte de at klage over Familieretshusets afgørelse og argumenterede for at navne i Tyrkiet ikke er kønsopdelte, hvorfor det ikke giver mening, at navnet skulle være kønnet i Danmark. Derudover er der tre andre personer med samme juridiske køn som ansøgeren, der bærer navnet. Personen endte med at få medhold i sin sag og har dermed fået godkendt sit navn.
Liv Gro og hendes kone har tre børn og de to ældste ønskede, at deres lillesøster skulle navngives Falke, ligesom en pige i julekalenderen Tinka. Falk er godkendt som pigenavn, men det var Falke ikke.
Navnet blev afvist af Familieretshuset, men Liv Gro og hendes kone fandt eksempler på piger i bl.a. Holland, der hedder Falke til fornavn, og fik derfor medhold i deres sag. Nu er navnet godkendt til både drenge og piger i Danmark.
Navneloven i Danmark er unødvendigt detaljeorienteret. Vi har næsten 43.000 godkendte navne i Danmark. Kun 1.200 af dem er godkendte til både mænd og kvinder. Det er unødvendigt at kontrollere menneskers mulighed for at vælge navn – hvad end det er personen fra et andet land, der gerne vil have sit oprindelige navn, en transkønnet person der ønsker at deres kønsidentitet skal afspejles i deres navn, eller det bare er et ønske om et anderledes navn.
Immigranter kan komme hertil med et fornavn man ikke kan tage som dansk statsborger, fordi det ifølge den danske navnelov tilhører et andet køn. Transkønnede risikerer at være tvunget til at have et navn, der ikke passer til ens køn, hvis de endnu ikke har fået, eller ønsker, et juridisk kønsskifte.
En ændring af reglerne for fornavne vil afspejle de allerede eksisterende regler for mellemnavne, som af nogle bliver brugt som kaldenavne. Vi mener at alle har ret til at have samme kontrol over fornavne, som de har med mellemnavne. Den danske stat bør ikke holde fast i en så detaljeret kontrol over hvad der essentielt set er personligt.
Slutteligt mener vi, at danske statsborgere skal have mulighed for at vælge, hvordan deres navn staves, uagtet køn og etnicitet, samt have mulighed for frit at vælge deres eget eller deres barns navn.
HVAD HVIS MAN IKKE SELV KAN UNDERSKRIVE?
Vi er blevet spurgt: Hvordan kan man støtte selvom man ikke selv kan underskrive borgerforslaget?
Hvis man feks er under 18 år eller ikke har dansk statsborgerskab.
Her er nogle forslag til andre måder man kan støtte borgerforslaget på:
👉 Følge denne profil
👉 Dele vores opslag
👉 Skrive et opslag på din egen profil om hvorfor du mener, at andre skal støtte borgerforslaget. Hvis du tagger @ny.navnelov.nu så deler vi i story 🤗
👉 Spørge et familiemedlem, partner, kollega, ven eller anden person om de vil underskrive “for dig”
👉 Skrive om borgerforslaget på andre sociale medier end Instagram
👉 Kontakte politikere og partier for at fortælle dem om vores sag
HVEM VIL FÅ GLÆDE AF FORSLAGET?
Vores borgerforslag vil ganske enkelt gå ind og gøre alle godkendte fornavne tilgængelige for alle personer uanset alder og køn.
Derfor vil det komme en række forskellige mennesker til gode, herunder især transpersoner i alle aldre.
F.eks.
➡️ Transkønnede børn, som ikke kan få deres navn godkendt som fornavn. Som lovgivningen ser ud nu, må de vente til de bliver 18 år og får adgang til juridisk kønsskifte.
➡️ Voksne transpersoner som har ansøgt om juridisk kønsskifte vil kunne tage deres navn med det samme. Med den nuværende lovgivning er man nødt til at vente i de 6 måneders refleksionstid, hvis navnet ikke er godkendt til alle køn.
Dertil kommer alle andre personer, der ønsker et navn eller en stavemåde, som med nuværende navnelov er godkendt til et andet køn end personens juridiske køn.
NYTTER ET BORGERFORSLAG?
Rykker det rent faktisk på noget?
Eller er det bare en form for performativt demokrati og en falsk følelse af, at man som borger har medindflydelse?
Det er noget vi talt lidt om af flere omgange i arbejdsgruppen.
Der er utrolig få borgerforslag, der overhovedet opnår de 50.000 underskrifter på 180 dage og dermed kommer gennem nåleøjet til Folketinget. Ud af de ca 1000 forslag, der har været til dags dato, er 24 af dem overgået til Folketinget. 24!
Flere af dem er blevet forkastet da de blev behandlet i Folketinget, f.eks. “Ophæv Tjenestemand fra 1969” som har fået absolut flest underskrifter (66.000 stk).
I sidste ende er det politikerne der træffer beslutningen om hvad der kommer til at ske med et borgerforslag….
DERFOR!
Kan vores borgerforslag naturligvis ikke stå alene. Vores opråb kommer til at have flere ben at gå på:
- Borgerforslaget
- Samarbejde med humanitære organisationer
- Mediedækning