Greenwashing af klimabevægelsen***

Vi, og med vi mener jeg alle os, der ikke har købt en dommedagsbunker i New Zealand, står i en klimakatastrofe. De moderate tal giver os 11 år før point of no return. Set i dette lys er det til ingens undring, at den aktivistiske klimabevægelse er midt i en massiv opblomstring. På trods af at der har været klima-aktivistiske grupper i mange år, har de for alvor indtaget mediebilledet i nyere tid.


af XX

Umiddelbart kan det virke som en positiv ting, at kampen for et bæredygtigt klima fylder mere og mere i folk, men som med alt andet der kommer i mediernes søgelys, præsenterer faren sig for at disse kampe kommer i neo-liberalismens klør og bliver grønvasket, beaukratiseret, generaliseret og tappet for alt deres sande system-kritik, græsrods-identitet og ideologiske fodfæste.

Vi har set det i form af homo/femi-nationalisme. Politiske partier, regeringer og administrationer der påtager sig mærkesager af feministisk/LGBT+ oprindelse og karakter, og bruger dem for at fremme en nationalistisk agenda samt som undskyldning for krigsførsel eller imperalistisk adfærd i internationale affære. Dette er tilfældet i Israels etniske udrensning og displacement af palæstinensere, eller i Trumps fordømmelse af LGBT+-targettede skyderier samtidig med at han fratager transkønnedes rettigheder, og tillader LGBT+ diskrimination.

Vi har også set det i form af pinkwashing. Firmaer, organisationer mm. der gør brug af regnbue-flag eller vha. en minimal procentdel af deres profit som bliver doneret til pro-LGBT+ organisationer osv. Det er af denne grund at f.eks. Nørrebro-pride eksisterer. Den oprindelige Pride-march er blevet kommercialiseret så den nu, på trods af at skulle modarbejde seksuel undertrykkelse, fremmer et økonomisk system der profiterer på seksuel seperatisme og ulighed.

Vi har også set det i pacifiseringen af politisk opposition. NGO’er, firmaer, politikere mm. der tegner et homogent, fredeligt, euro-amerika-centrisk billede af diversitive folkelige oprør. Dette ses eksempelvis ved filmatiseringer/artikler/biografier om Gandhis rolle i kampen for Indiens selvstændighed. Gandhis metoder bliver glorificeret, og han bliver portrætteret som enestående heltefigur på trods af militante ledere og oprørere med stor folkelig opbakning som f.eks. Baghat Singh, Chandrasekhar Azad og Subhas Chandra Bose.

Sidst men ikke mindst har vi greenwashing. Kapitalejere der donerer minimale beløber til regnskovs opretholdelse, flyfirmaer der dropper palmeolie, supermarkeder der udvider deres økologi-sektion men fortsætter med at smide tonsvis af fejlfri madvare ud. Med andre ord: massivt destruktive kræfter der reducerer deres destruktion med en promille for at legitimisere fortsættelsen af deres ødelæggelse, nu med folkelig opbakning.

Hvis magthavere kan infiltrere vores opfattelse af bæredygtighed, hvorfor skulle de så ikke også kunne infiltrere vores klimabevægelser?

Green New Deal, Thunberg.

Før Gretha, Før Fridays for Future, før XR var der Green New Deal. GND blev første gang taget op af FN i et forsøg på at genstarte det globale økonomiske system efter finanskrisen i 2008. GND drager sit navn fra Roosevelts New Deal, en plan der i essensen reddede kapitalisme fra sig selv efter den store depression fra 1929’ernes USA.

Her er et citat om den umiddelbare udlægning af GND i 2009. ‘“Can investment in green industry technologies and nature-based assets help lift the world out of recession? UNEP and its UN partners are confident it can. According to Achim Steiner, the Executive Director of UNEP its already happening. He says getting out of the recession will be a boost to building a new green economy. Environmentally-focused investment represents an historic opportunity for 21st century prosperity and job generation.”— Towards a Global Green New Deal, UN Environment, December 28, 2009.

Lad os så springe 9 år frem i tiden. Nedenunder har jeg bearbejdet en tidslinje udarbejdet af en selvstændig journalist og aktivist ved navn Cory Morningstar, mere info kan findes på wrongkindofgreen.org.

Denne tidslinje er blot et middel til at afvikle nogle elementer af dette komplekse net af overlap mellem diverse NGO’er, virksomheder og kapitalfonde, samt hvordan de har samarbejdet med klimabevægelser.

  • Maj 2018 er Ingmar Rentzhog, CEO af We Don’t Have Time, til stede ved en klimakonference med Greta Thunbergs mor, Malena Ernman, som året før er blevet kåret til ”Environmental Hero of the Year” af WWF-Sverige.
  • Juni 2018 bliver Thunbergs sociale mediekontoer oprettet.
  • Sommeren/efteråret 2018 bliver Green New Deal genoplivet.
  • Juli 2018 promoverer en co-founder af NGO’en We Mean Business en klimastrejke i USA under navnet This Is Zero Hour med hashtagget #WeDontHaveTime og bla. med citatet ”join the youth revolution!”
  • D. 20 August deler Ingmar Rentzhog som en af de første Greta under hendes strejke. Den tredje person der svarer er We Mean Business co-founder Callum Grieve. Han tilføjer #WeDontHaveTime. Tweeten bliver også delt af Sasja Belik, international finans ekspert for World Economic Forum og overhovede for en finans afdeling af Nordea Bank.

Her er det vigtigt med en sidenote om hvem We Mean Business faktisk er. WMB er en kæmpemæssig NGO som repræsenterer 477 investorer $34 billioner i aktiver. Kapitalinteresserne er altså præsenteret helt fra start af i Thunberg tidslinjen.

CEO’en af We Mean Business, Nigel Topping, er den tidligere executive director af CDP, en global NGO med 655 investorer og aktiver for over 78 milliarder dollars. Den vil engagere sig med over 6000 af de største offentlige korporationer omkring de forretningsmæssige implikationer ved klimaforandringer. Udover de tidligere nævnte organisationer arbejder We Mean Business også sammen med og/eller har board-members fra virksomheder som Ikea, Unilever, Patagonia, World Bank og organisationer som Rockerfeller Foundation, WWF og Greenpeace. Sidst men ikke mindst kan samarbejdet med Dominic Waughray, lederen af Centre for Global Public Goods, oplyse noget. De beskriver sig selv som en organisation ”which seeks to help shape the existing global governance architecture by adapting to today’s multipolar reality and working to encourage more private-sector capital, entrepeneurship and Fourth Industrial Revolution innovation into public-private cooperation”.

  • D. 1. September 2018, 12 dage efter at have siddet på fortovet, er Greta i en Guardian artikel.
  • September 2018 annoncerer ClimateWorks den største filantropiske investering til at modarbejde klimaforandringer nogensinde.
  • Oktober 2018. Extinction Rebellions globale udvidelse finder sted i samarbejde med The Climate Mobilization.
  • Januar 2019 bliver Greta Thunberg bragt til Davos af Christina Figueres.
  • Februar 2019. Konference med Thunberg og den europæriske kommisions præsident, hvor det bliver annonceret at 25% af EU’s budget skal gå til klimaforandrings initiativer.
  • D. 13. Juni 2019 former World Economic Forum et partnerskab med FN.
  • Juli 2019. Business For Nature er igangsat. Skaberne bag er We Mean Business, World Economic Forum, The Nature Conservancy, WWF, The Natural Capital Coalition, The World Resources Institute mfl.
  • D. 19. September 2019. Conservation International og Food and Land Use Coalition (med en lang række medlemmer som Ford Foundation, ClimateWorks, Gordon & Betty Moore Foundation, Good Energies mfl.) finansierer Natural Climate Solutions videoen med Greta Thunberg og George Monbiot.
  • D. 19. September 2019: World Economic Forum udgiver videoen Voices For The Planet med bla. Thunberg. men også eksempelvis Satya Nadella fra Microsoft (og så kan man jo overveje om man ser Microsoft som sin allierede i klimakampen). Dette er vitterligt WEF-WWF kampagnen for den globale kommodificering af naturen. Den akkompagnerer ”New Deal for Nature” projektet med opbakning af et ocean af NGO’er.
  • Slut September kalder FN på en global Green New Deal.

Det er vigtigt at anerkende endnu en vigtig spiller i dette, Purpose. Purpose er en gren af Avaaz. Blandt deres partnere er nogle af verdens mest magtfulde korporationer og foundations. Heriblandt Rockerfeller Foundations, Ford Foundation, Unilever, Ikea, General Electric, Starbucks, TED, WHO, Nike og endda de Forenede Nationer mfl. De samarbejder desuden sammen med We Mean Business. Co-founderen af Purpose, Jeremy Heimans, er forfatteren af den anmelderroste (i hvert fald i verdenen af magtfulde monopoly-mænd) bog New Power: How Power Works in Our Hyperconnected World-and How to Make It Work for You. I marketing videoen til bogen kan man bla. finde følgende citat ”Whoever mobilizes is going to win. And if you are understanding new power you can end up on top. Welcome to the new power world.” Bogen handler altså om hvordan man kontrollerer sociale bevægelser.

Sammen med FN, Bill Gates Foundation og andre har Jeremy Heiman også startet Social Good Summit, som har inkluderet talere som Gretha Thunberg og Christiana Figueres (Hvortil følgende citat kan attributeres ‘“This is probably the most difficult task we have ever given ourselves, which is to intentionally transform the economic development model, for the first time in human history.” 3. Feb 2015).

Behøver man overhovedet alt denne investigative journalistisk for at udpege den uorganiske og neo-liberale, kapital-orienterede baggrund for Green New Deal og Thunbergs berømthed? Man kan blot læse forslaget i sig selv og observere dens fokus på vækst i jobmarkedet og ønske om at skabe massive investeringer i den ”bæredygtige” energisektor. Gennem disse elementer vil GND genoprette og puste nyt liv i et forfaldent økonomisk system, i et forsøg på at skabe et nyt boom. Man kan blot gennemgå tidslinjen om Gretas hastige opstanden og øjeblikkelige omfavnelse af masse-nyhedsmedier.

Extinction Rebellion:

Men hvordan passer XR ind i alt det her? Et eksempel på XR’s involvering er Farhana Yamin. Farhana Yamin er beskrevet således: ”one of the movement’s leading voices.” og ”Yarmin, the international lawyer, who is also a trustee of Greenpeace UK and will soon take up an advisory role at the World Wildlife Fund, wants to build a bridge with existing organisations to forge a much bigger ‘movement of movements.”

Yarmin er founder og CEO af Track 0, partnere af Track 0 inkluderer Avaaz, ClimateWorks, Rockefeller Foundation og The Prince of Wales Corporate Leaders Group.

Derudover støtter XR Green New Deal både gennem deres hjemmeside under deres krav, samt i deres bog This Is Not A Drill., så enhver kritik af GND, indgår også i en kritik af XR.

Yderligere læsning af XR og Roger Hallams eksklusion af ”politiske folk” (som inkluderer socialister, anarkister, intersektionelle osv.) kan anbefales. I kombination heraf kan man læse om XR Business-gruppen.

UNGDOMSOPRØR?:

Hvor er folkebevægelsen i det her? Hvor er det” a-politiske” i at samarbejde med neo-liberale filantropiske NGO’er, kapitalistiske virksomheder? Vil vi have klima-retfærdighed eller vil vi have grøn vækst? For disse ting går, som vi kan se, ikke nødvendigvis hånd i hånd. Vil vi opbygge et sandt bæredygtigt samfund, hvor fokus ligger på menneskers rettigheder, frihed og et symbiotisk forhold til lokale økosystemer, eller vil vi beholde profitmotivet, det ”frie” markeds konkurrence indstilling og en endnu mere endeløs kamp for autonomi og mod autoritet og kapitalejere? Så kan man råbe ”System change” nok så meget man vil, men det er blot tom retorik, hvis man ikke rent faktisk bryder med de systemer der har skabt klimakrisen til at starte med.

Dette er på ingen måde et angreb på Thunberg som person, jeg tror på at hun har noble, godhjertede intentioner. Kritikken er i stedet rettet mod de griske magthavere og det system der udnytter unge mennesker til dets egeninteresser. Akkurat som tobaksfirmaer i 1920’erne fandt et nyt marked hos kvinder, har neo-liberal kapitalisme fundet et nyt marked i ressource-inddelingen af alt natur gennem ungdommens marketing.

Today’s youth are leading the charge on protecting both people and planet from catastrophic climate change, and through our partnership with Climate Week NYC, we are excited to equip them with the tools and resources to effect more change through the Youth and Climate Activism Program. 2020 will be a pivotal year to catalyze efforts…”

Michael Sheldrick, Vice President of Global Policy and Government Affairs at Global Citizen

The Youth and Climate Activism Program will bring together a number of events specifically focused on engaging and working with young people seeking to engage in climate action and will be the lead focus for Climate Week NYC 2019.”

Helen Clarkson, CEO of The Climate Group

Young leaders are stepping up across the world, calling on everyone to join them on their mission to create a cleaner and healthier planet for future generations. As business leaders, NGOs, and government officials, we must work together and use our influence to step up and help catalyze impactful change.”

Suzanne DiBianca, Chief Impact Officer and EVP of Corporate Relations at Salesforce

Her ser vi vitterligt mennesker med poster hos nogle af de mest magtfulde NGO’er og korporationer i verden male et billede af, at ”unge” er ved at ændre verden gennem demonstrationer, som de selvsamme organisationer gentagende gange selv har været med til at konstruere i højere eller lavere grad, som påpeget tidligere i artiklen. Det svarer vitterligt til Bill Gates som støtter en kampagne for lukningen af et asylfængsel på trods af en $19.4 mil. kontrakt med ICE. Det svarer til slaveejeren, som hjælper slaverne med at starte en underskriftsindsamling om at få bedre forhold.

KONKLUSION:

”Who will be the Bill Gates of ecosystem services?”

– John Elkington: Co-founder af Volans, B Team expert (B Team er founded af Richard Branson, B Team er co-foundere af We Mean Business), medlem af WWF og Extinction Rebellion Business underskriver.

Vi er nødt til at stoppe med at vente på, at en enestående profetisk organisation kommer og redder det hele. Vi er nødt til at stoppe med at vente på en leder, en helt, en helgen. Kampen er vores, vi må kæmpe den selv, og vi kan ikke forvente, at vores historiske fjender kommer og gør det for os.

Den økologiske revolution, for klimabevægelsen skal være revolutionær, kan kun trives på en diversitiv bevægelse. En bevægelse som har forståelse for intersektionaliteten mellem klima- og miljø-destruktion, kapitalisme, neo-liberalisme, racisme, nationalisme, patriarkisme, antropocentrisme, euro-centrisme, imperialisme, fascisme.

Vores grupperinger skal være decentraliserede, autonome, direkte-demokratiske, øko-centriske, feministiske, queer-inklusive, udenom-parlementariske, anti-kapitalistiske, anti-fascistiske, anti-speciesistiske, og meget mere.

Vi skal drage vores inspiration i alt fra Rojava til pre-historiske egalitaristiske civilisationer, fra Kropotkins kritik af social-darwinismen til Robin Wall Kimmerers ideer om reciprocitet og gave-økonomi. Fra lokal modstand mod kolonisering til kampen for ikke-menneskelige dyrs rettigheder.

I essensen skal vi praktisere et mikrokosmos af de samme sociale, økonomiske og politiske strukturer som vi vil se spredt ud i nær og fjern.

Vi er nødt til at afgøre med os selv. Vil vi støtte op om en genoplivning af kapitalismen og en fjerde industriel revolution, eller vil vi gøre brug af denne mulighed for at nedbryde systemet og opbygge et, der værdsætter naturen og mennesker frem for profit?


Kritiske refleksioner om klimabevægelsen

En grøn bølge har svømmet over de politiske diskussioner I dag, som aldrig før diskuteres klimaspørgsmålet. Er det en modebølge, som langsomt går I sig selv eller oplever vi en reel venstresnoning som aldrig før? Virksomheder og politikere snakker om etisk forbrug, som løsninger mod en individsorienteret af grøn omstilling, mens vi ser store bevægelser over hele verden markerer sig på klimaspørgsmålet, og fusionere perspektiver om klasse, køn og race i klimadebatten. Konfronts Teori-historie redaktion, bringer over det næste stykke tid indlæg om kritiske refleksioner om klimabevægelsen. Hvor vi undersøger klimabevægelsens styrker, svagheder og blinde vinkler.

Bidrag til debatten. Send indlæg til teori@konfront.dk

Der er ikke flere tekster