Pandemi: Ableisme og corona***

Af: Anne

Vi har snart været plaget af corona i et år, og det er ved at være rigtig hårdt for os alle sammen, at skulle deale med nedlukning, masker, håndsprit og zoommøder. Men som med de fleste andre kriser har corona en kæmpe social slagside. Det handler om racisme, klassicisme, tykfobi og en masse andre ting, men det handler også rigtig meget om ableisme både i forhold til psykiske og fysiske  funktionsvariationer.

I denne artikel har jeg samlet nogle overvejelser om – og nogle guidelines til, hvordan du og jeg kan blive bedre til at undgå ableisme i forbindelse med pandemien. Det gælder om at kalde andre ud, at tænke over hvad vi selv siger og at passe på vores kammerater.

Ableisme faktaboks

–      Ableisme kaldes nogle gange kropskapabelisme eller kapabelisme på dansk

–     Ableisme er undertrykkelse af personer der ikke er ”able” eller ”kapable” i samme grad som personer uden funktionsvariationer eller personer der er neurotypiske

–     En funktionsvariation er den respektfulde måde at beskrive en krop eller et sind der fungerer på en anden måde end ”normen”

–     Neurotypiske personer er personer, der ikke har en psykisk funktionsvariation eller en psykisk diagnose

–     Personer med funktionsvariationer kan nogle gange kalde sig selv for CRIP personer.  Det handler om at reclaime et udtryk der tidligere har været et skældsord – lidt på samme måde som når LGBTQIA+ personer bruger ordet Queer

–     Det er et udtryk for ableisme når samfundet er indrettet på en måde, der ekskluderer, latterliggør eller mindregør personer med funktionsvariationer

1. Tjek dit privilegie!

Det er ableistisk at tro at dine valg under en pandemi ikke har betydning for andre, eller at dine handlinger kun påvirker dig. Det er det samme som at gå ud fra at andre mennesker også er neurotypiske eller kropskapable og at dem der ikke er, ikke er nogen, du behøver tænke på hvis det ikke lige er din egen bedstemor eller ven.

Det er hårdt for os alle sammen, at der er en pandemi. Det er det virkelig! Og det er ikke en konkurrence om hvem, der har det hårdest. Når det så er sagt, så har vi nogle kammerater og medmennesker som er i risikogruppen og som er sårbare og som oplever nogle rigtig voldsomme konsekvenser. Nogle personer har funktionsvariationer, der putter dem i risikogruppen og andre oplever begrænsninger i den assistance de har brug for i hverdagen, i deres behandlingsmuligheder eller i offentlige tilbud som de har brug for – selv under en pandemi. Hvordan vi opfører os under en pandemi har indflydelse på smittetrykket og hvis smittetrykket bliver for højt, kommer det til at gå ud over de her personer. Så lad os lige huske hinanden på det.

2. Nogle folk kan ikke overholde alle restriktionerne, og det er ok

Men sagde jeg ikke lige at vi skulle overholde alle retningslinjerne for at passe på hinanden? Jo, MEN der kan også være vigtige grunde til, at man ikke kan overholde alle retningslinjerne hele tiden. Her er et par eksempler:

Nogle personer kan ikke have maske på (fx hvis de har slem angst eller kohl). Du ved ikke hvad nogens årsag til ikke at have en maske på kan være, og derfor skal du ikke gå ud fra at det er fordi de er ligeglade med pandemien.

Hvis man er har en psykisk funktionsvariation, er det vigtigt at man passer særligt på sig selv under pandemien. Det kan fx være at man har rigtig meget brug for at komme ud at røre sig, at se en ven eller kontaktperson eller at bruge de sociale tilbud, der er åbne. SÅ lad være med at skælde folk ud, fordi de har andre behov og derfor ikke altid kan leve op til retningslinjerne i samme grad som andre kan. Psykisk sårbare personer er ikke “forkælede” fordi de har brug for at komme ud og røre sig eller se deres omsorgspersoner! De har måske bare nogle særlige behov som de skal have indfriet for at komme igennem en pandemi uden at risikere en forværring af deres mentale helbred, der kan være rigtig alvorlig.

Der er også personer der er i risikogruppen, men ikke har isoleret sig 100%. Det kan virke lidt mærkeligt at folk på den måde risikerer at få corona, men det er en risiko de folk godt er klar over, at de tager. Personer med funktionsvariationer har også agens og de kan træffe deres egne beslutninger. Nogle personer i risikogruppen har måske taget en beslutning om, at de ikke vil begrænses i en grad der ødelægger deres livskvalitet. Det kan nemlig være virkelig svært at holde til at skulle være isoleret j flere måneder af gangen. Derfor kan det være vigtigt for nogen alligevel at se familie eller venner en gang imellem. Det er altså de personers egen beslutning, og det er en beslutning som kun har konsekvenser for dem selv. Det virker infantiliserende at kræve at personer i risikogruppen skal opføre sig på en specifik måde og det er også ableistisk at dømme folk på de valg de træffer grundet en funktionsvariation.

3. Nogle funktionsvariationer er usynlige

Man kan ikke altid se på folk om de er i risikogruppen eller særligt udsatte, og derfor er det vigtigt at lytte til andre mennesker og at stole på dem, når de siger at de har nogle særlige behov. Psykiske funktionsvariationer er fx ofte usynlige, og det kan nogle fysiske funktionsvariationer også være. Hvis nogen har et badge på hvor der står, at de er undtaget for maske, så er det nok fordi de er, også selvom det ikke ser sådan ud. Hvis nogen har brug for at benytte et socialt tilbud, selvom de ser ud som om de har det fint, så betyder det ikke at de ikke har ret til det. At man ikke kan se på nogen, om de er i risikogruppen eller særligt sårbare betyder ikke, at deres behov er mindre vigtige, end personer med synlige funktionsvariationers behov er.

4. Sig fra og kald ud!

Sig fra hvis du hører nogen sige ting der mindregør livet med funktionsvariationer.

Det kan fx være du hører en ven sige sige, at nu er de da også ved at blive helt “skizo” af at sidde derhjemme, at de har mega “OCD” af at skulle spritte hænder eller nu har de også snart en “corona-depression”. Det kan selvfølgelig være hårdt og frustrerende at sidde derhjemme og mange af os er triste og mangler energi, men det er på ingen måde det samme som at have en decideret funktionsvariation som skizofreni, OCD eller depression. Det er super ableistisk at mindregøre rigtige menneskers rigtige funktionsvariationer, ved at sammenligne det med hverdagens besværligheder.

5. Bak videnskaben op

At understøtte information, der er i konflikt med den viden, vi har om pandemien kan få smittetrykket til at stige.

Når du ser på instagram at nogen deler info om, at det er vigtigt at drikke varme drikke eller tage en masse c-vitamin for at undgå corona, så sig fra! Misinformation om hvordan corona spredes kan resultere i at smittetrykket stiger og det kan have betydning for andre menneskers overlevelse. Tag altid udgangspunkt i viden der kommer fra folk, der er uddannede eksperter inden for området.

Hvis du har en ven eller bekendt som er antivaxer så tag diskussionen. Det er nemt nok ikke at blive vaccineret, når man ikke er i risikogruppen. På den måde kan man sprede smitten fordi man har taget et aktivt valg om ikke at blive vaccineret, og så er man faktisk både ableistisk og en kæmpe lort.

6. Stop Scapegoating

Det er ikke personer med funktionsvariationers skyld at vi har restriktioner eller at der kommer lockdowns

Der er en tendens til at fremlægge nedlukningen og alle de øvrige restriktioner som noget vi alle sammen gør “for de ældre og for resten af risikogruppens skyld”. Dette er en virkelig voldsom forsimpling og det får det til at virke som om det på en eller anden måde er personer i risikogruppens skyld, at vi har de restriktioner vi har. Det kan lede til at folk, der er trætte af alle restriktionerne bebrejder dem med funktionsvariationer og det er super ubehageligt både at være udsat og at blive gjort til årsagen til alle de mangler, folk oplever under en lockdown.

7. Der er ingen liv der er mere værd end andres

At lægge op til at nogens liv (unge kropskabale) er mere værd end andres, (ældre mennesker eller personer med funktionsvariationer) er ableistisk, og derfor er det ableistisk at tale om at det er ”risikoen værd” at åbne samfundet for hurtigt.

Hvis du hører personer sige, at nu kan vi altså godt åbne samfundet igen, fordi “det er altså dårligt for økonomien, og det er jo bare gamle mennesker det handler om alligevel”, så spørg ind. Mener de at økonomi er vigtigere end menneskeliv? At gamle mennesker eller personer med funktionsvariationer ikke er folk, vi behøver tage hensyn til eller passe på? At personer i risikogruppen er en udgift og andre mennesker kan skabe en indtægt og det er det der er vigtigst? Det lugter af eugenic.

8. Ingen behøver at være mere produktive under en pandemi

Nu hvor mange af os læser eller arbejder hjemmefra kan der blive lagt op til, at vi skal være mere produktive. Nu har vi jo mere tid… Men det er ikke sådan det hænger sammen. Personer med funktionsvariationer kan opleve at få det værre fordi de bliver påvirket af verdenssituationen, ikke kan få den samme hjælp de plejer pga et overbebyrdet sundhedssystem eller ikke kan se de mennesker der betyder noget for dem. Det er bare et par af grundene til at det kan være svært at være produktiv under en pandemi. Vi bliver alle sammen rigtig påvirket af denne her situation og det er naturligt at det kan have en negativ effekt på ens mentale helbred eller produktivitet og det er ok!

9. Hvem er det vi prioriterer?

Det er jo helt vildt hvor nemt det pludselig er blevet at gøre møder eller undervisning tilgængeligt online og der er en selvstændig pointe i at dette først lykkedes, da det blev et behov for alle mennesker, men ikke kunne imødekommes da det “kun” var et behov for personer med funktionsvariationer som fx ikke kan møde fysisk op. Det er super vigtigt, at vi står sammen om at forlange at den online tilgængelighed vi ser nu fortsætter, så flere personer kan blive inkluderet efter pandemien.

10. Ræk ud til dine kammerater

Har du venner som du ved er i risikogruppen eller som du ved har en funktionsvariation, der gør det ekstra svært at komme igennem en nedlukning og en pandemi? Så ræk ud, hvis du har mulighed for det. Spørg om din ven har brug for at du handler ind for dem, at I kan få lidt frisk luft sammen, at du ringer lidt oftere og tjekker ind, at du låner dem/giver dem nogle penge til noget der kan gøre alting lidt lettere at deale med, eller er der noget andet du kan gøre? Det kan være rigtig svært eller grænseoverskridende at bede om hjælp, og derfor kan det betyde meget at venner eller bekendte aktivt spørger til, hvordan de kan hjælpe.

Der er ikke flere tekster