KonfrontRoskilde Festival handler om varme bajere, rockmusik og engangsknald. Det vil du vel ikke forstyrre med politik. Eller hvad?
af Jonas Wedel-Brandt
Roskilde Festival står for døren, og vi skal ikke andet end at bruge en hel uge på at tømme stifter og høre musik, som vi nok alligevel ikke kan huske, når vi kommer hjem igen. Måske skal du også bolle i et telt, mens du lader som om folkene udenfor teltdugen ikke kan høre dig. Det meste af tiden skal dog stå på at spille ølbowling og blive hamrende dehydreret og solskoldet. Det eneste du i hvert fald ikke skal, er at tænke på politik. Hvem fanden gider at tænke på politik i deres ferie?
Well… Siden du sidder og læser et anarkokommunistisk webmagasin, som til sammenligning kan få Berlingske til at ligne objektiv journalistik, er der en god sandsynlighed for, at du er typen som aldrig pakker politik væk, og altid pakker AFA-stickers når du tager på festival. Ligesom os, er du ikke helt tilfreds med en festivaldag, hvis du ikke har lyttet til noget musik om at hade kapitalisme, racisme og homofobi. Så her er en liste over woke bands på Roskilde, som helt sikkert ville krænke Morten Messerschmidt og andet xenofobisk utøj.
I får et navn om dagen, for I skal altså også lave noget andet end at være politiske. Kæmpe skud ud til alle de seje venstrefløjsere, der ikke bliver nævnt i denne artikel – dette er highlights, ikke et katalog.
Søndag: Joe & The Shitboys
“Shitboys gonna suck you up!” Veganske, biseksuelle punkere fra Færøerne besluttede sig for at lave et band, som er alt det, det konservative færøske rockpublikum ikke kan lide. Det er gået ret godt i den mission. Start første Rising/Countdown dag med at danse med på hits som ”Personal Space Invader”, ”Save the Planet, You Dumb Shit” og ”Closeted HomoFObe”. Jeg har en rigtig god fornemmelse om det her band.
Mandag: Daufødt
Noisepunkere fra det norske bibelbælte kommer for at danse dig i gang og minde dig om at ”Jesus kommer aldri tilbake!”. Det er en af de der bands, hvor det er lidt svært at høre, hvad de siger, men det er virkelig belønnende at finde ud af det. Tag for eksempel ”Forbudte frukter”: ”Nestekjærlighet gjelder bare noen få / Er du frеmmed kan du bare gå / Men hvis du bеr så skal du få din daglig dose gud / Det vi kan her, sprøyta inn i din hud // Spis forbudte frukter / Man elsker de man tukter”. Hvis NATT&DAG’s interview med bandet er nogen indikation, kommer de også til at have en ret finurlig stage-presence.
Tirsdag: Ikke så meget musik, så hop over på Flokkr i stedet
Tirsdag er lidt kedelig i forhold til politisk musik. Til gengæld er der jo Arts & Activism programmet – hvor jeg for eksempel glæder mig til at høre fra de seje klimahelte, Elizabeth Wathuti, Adélaïde Charlier og Nina Gualinga, samt fra den danske kultur-NGO Turning Tables. Alternativt kan du slappe lidt af og huske på at self care også er politisk – vi kan ikke være sure hver dag, så ender vi bare med at få stress. Og det kommer der jo ikke så meget politik ud af.
Onsdag: They Hate Change / Employed to Serve
I fik ikke nogen musikanbefaling for tirsdag, så nu får I to for onsdag.
Vi lægger skarpt ud med They Hate Change – Musikalske altædere som laver hip-hop mixed med 90’er rave, grime, jungle, drum ’n bass og meget mere. På overfladen er der ikke så meget politisk ved dem – to glade musiknørder, hvor den ene, Vonne (they/them), tilfældigvis er nonbinær trans. Derfor var jeg også i tvivl, om de skulle med på listen. Jeg er virkelig grebet af deres musik og udtryk, men ville samtidig ikke bare have dem med, fordi Vonne er nonbinær. Det er ikke et politisk statement at være trans, det er bare noget nogle folk er. De kan være politiske hvis de vil, men jeg skal som cis-mand ikke gøre det politisk. Men når man så alligevel dykker ned i deres musik, begynder brikkerne at falde på plads i forhold til at forstå dem politisk. Med reflektioner over fattigdom og hip-hop-kulturs forhold til kriminalitet på sangen ”Blatant Localism”. ”Some Days I Hate My Voice” er ikke kun en banger som handler om kønsdysfori. Der er lag på lag i den af politisk kommentar og skud ud til alt fra Black Flag til Jackie Shane. Som Vonne forklarer det i et interview med Loud and Quiet, er deres politiske indhold mere en slags venstrefløjs dogwhistle. ”… With us, the politics in the music is clear if you are on our side, and if not, it would be completely foreign to you, you know what I mean? I think that’s kinda the way we want to keep it. I think a lot of times if your message is too political it’s easy to manipulate, do you know what I mean? We want to say it to where it’s clear enough for the people that are supposed to get it. But to everyone else it seems like static noise.”
Samme dag, senere spilletidspunkt spiller Employed to Serve. ” Does it matter what I do ‘cause I’m good for nothing? / My hard work falls on deaf ears / Your view on equality smells like hypocrisy / I’m sorry, did I offend you? / Please stop, trying so fucking hard / Your intentions are good but they are being forced / There’s nothing wrong with your compliments as long as they are genuine / Just please don’t patronise me”. Sådan lyder teksterne til deres sang, “Good for Nothing”. Employed to Serve laver antikapitalistisk metalcore med fokus på mentalt helbred og den unge generations mangel på muligheder. “We can’t afford to buy houses. We can’t afford to have children. Young people are plagued with worries about the way they look, what they eat, how popular they are. There’s a mental health crisis. There’s no resource for treatment. There’s no roadmap.” udtaler forsanger Justine Jones til The Guardian.
Torsdag: Divide And Dissolve
Torsdag skal du se dekolonial doom/drone metal med et touch af jazz. Takiaya Reed og Sylvie Nehill laver tung og dyster musik som tager udgangspunkt i deres ophav som henholdsvis cherokee og māori. Med sangtitler som ”Reparations”, ”Black Venegance” og ”Cultural Extermination” spiller deres instrumentale musik op til lige dele refleksion og katarsis. Deres nye plade inkluderer blandt andet remixes fra Chelsea Wolfe og Moor Mother. Sidstnævnte af disse to kan du også nå at se to timer inden Divide And Dissolve spiller. Moor Mother er noise-musiker og poet, som med slående tekster om amerikansk racisme og generationelle traumer fra slaveriet rammer lytteren hårdt i ansigtet. Divide And Dissolve er musik som både er hårdt og udfordrende at lytte til. Det er tungt, dronet og ubehageligt (på den gode måde). Tag din tænkehat på og duk veludhvilet op til denne koncert.
Fredag: Moscow Death Brigade
Tracksuits og balaklava. techno. Antifascisme. Hvis det her band ikke har spillet i Dødsmaskinen, har Ungerens bookere lavet en fejl. Moscow Death Brigade laver politisk musiksuppe af rap, techno, punk og metal rørt rundt af publikums circle-pit. De er anonyme for at undgå Putins regime og spytter tekster som ”Ghettoblasting, we stay nasty / Rip them snake tongues out, outlast them / I say “No Government” like Anti-Pasti / We’re vandals, hooligans, punx and crusties”. Det er så højenergi som det kan blive, og samtidig er det kompromisløst anarkistisk, antifascistisk og in your face. Så kom og skrål med på nogle ”Bad Accent Anthems” og få luften slået ud af dine lunger i pitten.
Lørdag: Nadia Tehran
“I’m a refugee / I’mma steal your cheese, while you’re hating on me / I’m a refugee / You can watch me please your lady”. Iransk-svenske Nadia Tehran er provokerende og artsy, samtidig med at hun laver en kompromisløs blanding af hyperpop, punk og hip-hop med inspiration fra traditionel persisk musik. Derudover går hun på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og er en af de der aktivistiske kunstnertyper, Mads Brügger elsker at hy(k)le om. Musikken er vækslende mellem det storslåede, ja næsten filmiske, og det rå og insisterende. Det er ærgerligt, at hun skal spille på Gloria, for musikken er til tider så stor, at den burde optage en langt større scene under åben himmel.
Honorable mentions:
Vi kunne som sagt ikke få alle de aktivistiske og politisk ladede musikere med i denne artikel, så her er et skud ud til alle dem, vi ville ønske vi havde spalteplads til:
grandson, Cimafunk, Anitta, Another Name, Todrick Hall, Star Feminine Band, N.E.Girl & Peachlyfe & Sugar, ACXDC, Moor Mother, MC Yallah & Debmaster, Group Therapy, Sampa the Great, Fatoumata Diawara, Arlo Parks, Teto Preto, Little Simz, GGGOLDDD, Zulu, Etuk Ubong & The Etuk Philosophy, H.E.R., Amina & Sosa & FVN, Che Lingo, BBYMUTHA, Sara Parkman, IDLES, Mueko! Mueko! & Liliane Chlela, Ashnikko.