KonfrontI går mødte morgentrafikken på Åboulevard i retningen mod København et banner med skriften: 500 ÅRS QUEER OG TRANS MODSTAND.
Af en gruppe anonyme QTIBIPOC-aktivister
I går d. 28 juni 2019 fejres 50 års dagen for de skelsættende Stonewall-optøjer. Det er en dag, der symboliserer modstand mod det heteroseksuelle regime. Modstand mod politivold og kontrol af racialiserede queer og trans kroppe. Vi vil hylde vores ancestors og de, der var her før os, hvis kampe er forbundet med vores. Vi husker især Marsha P Johnson, Silvia Rivera og Stormé DeLarverie, men vi ønsker også at huske de utallige stemmer, der er blevet tvunget stille. Vi vil hylde deres kampe mod heteroseksualiteten og den koloniale vold ikke bare de sidste 50 år, men de sidste 500 år. Det er 500 år siden de hvide europæere kolonialiserede, nedslagtede, slavegjorde, voldtog, begik kulturelt massemord og påtvang os hetero-patriarkatet og kapitalismen. Det hvide overherredømme udøver stadig vold mod racialiserede- og migrantkroppe, og modstanden forsætter.
Nej til pinkwashing
Copenhagen Pride repræsenterer ikke os alle. For os handler Pride ikke kun om neglelak, glitter og harness. Man kan ikke købe sig til Pride. Pride opstod som en kamp for frigørelse for os, som bliver marginaliset, udbyttet og kontrolleret med vold. Copenhagen Pride er ikke for os, hvis kroppe falder uden for eurocentriske standarder. CP er ikke for Sorte og brune kroppe. CP er ikke for migrant- og papirløse kroppe. CP er ikke for sexarbejdere og hjemløse. CP er ikke for aseksuelle og ikke-begærede kroppe. CP er ikke for kroppe med nedsat funktionsdygtighed, tykke kroppe, kroppe opfattet som grimme, eller kroppe tilhørende arbejderklassen. Vores kamp er hver dag. Vores queer og transkroppe står imod undertrykkende systemer – ikke kun under Copenhagen Pride men hver evig eneste dag. Bare fordi man kan købe regnbuefarvet slushice, glemmer vi ikke sorte transpersoner, der bliver slået ihjel på daglig basis eller queer og transpersoner indespærret i deportationslejrer.
Vi befinder os uden for normen, vi er de perverterede kroppe, som ikke kan pinkwashes. Vi er de kroppe, der sutter din far i HC Ørstedsparken, giver din mor finger med dertilhørende sprøjteorgasmer, og vi er dem, som din kæreste spiller den af til, mens du sover. Vi er også den usynlige arbejdskraft, som passer børn, gør rent og laver mad, som muliggør projektet om den hvide kernefamilie. Vi er de kroppe, der mødes til Nørrebro Pride og sammen går ned af Nørrebrogade med en fuckfinger til CP, der approprieres af banker og virksomheder, politikere, politi og militær, som ikke kæmper for queer og trans liv resten af året. Vi gider ikke jeres fucking kedelige småborgerlige hvide middelklasse kernefamilie. Vi vil ha’ gangbang-on-the-beach og vrede queers og transpersoner on the streets d. 17. august til Nørrebro Pride med QTIBIPOCs to the front (Queer, Trans, Intersex, Black/Indigenous/People of Colour) for at hylde og forsætte traditionen som Marsha P Johnson, Silvia Rivera og Stormé DeLarverie startede.
I går hyldede vi vores ancestors og 500 års queer og trans modstand. Vi ønsker at hylde de trans, queer og intersex personer, som er vrede og kæmper i dag. Vi forsætter med at bygge queer og trans modstandsbevægelser baseret på kærlighed de næste 500 år. Vi er de kolonialiserede I ikke kunne slå ihjel.
Tak til Colectivo Ayllu i Madrid for inspiration.